Slægtsforskning for begyndere

  • Varenr: 1218

Beskrivelse af varen

Af Jørgen Green, Forlaget Grifo, 108 sider.

Rigsarkivet og andre har efterhånden lagt så mange arkiver ud på nettet, at de fleste mennesker i dag kan starte deres slægtsforskning på nettet uden at tage til arkiverne.

Bogen Slægtsforskning for begyndere hjælper dig i gang med at finde oplysninger om dine slægtninge på nettet og på arkiverne.

Ved hjælp af eksempler og henvisninger til de relevante hjemmesider og arkiver gennemgås de mest anvendte arkivalier og hjemmesider af slægtsforskere.

Bogen er opdelt i en række kapitler startende med ordforklaringer på fagudtryk, som du vil støde på i bogen og i forbindelse med din slægtsforskning.

Herefter følger en beskrivelse af, hvordan du kommer i gang med din slægtsforskning, hvad du kan finde på nettet, hvad du selv må lægge ud på nettet, og hvor du kan få hjælp med din slægtsforskning.

De næste kapitler hjælper dig med at søge efter oplysninger om dine slægtninge på nettet ved brug af Arkivalieronline og andre steder på nettet, og om hvordan du finder og bestiller arkivalier på nettet til Rigsarkivets læsesale i arkivdatabasesystemet Daisy m.m.

Bogen afsluttes med et omfattende stikordsregister.